Velkommen til Kalbakgaard
Slægtsgård med smuk beliggenhed
Kalbakgaard er en over 150 år gammel firelænget slægtsgård. Gården har været i slægtens eje siden 1863, hvor det tilhørte slottet Frijsenborg.
Kalbakgaard ligger i Sall, en lille hyggelig landsby i Østjylland, nær de smukke Frijsenborgskove og Frijsenborg Slot.
Centralt placeret i Østjylland
Kalbakgaard ligger tæt på mange spændende byer og attraktioner i Østjylland. Bo hos os, og kør på dagsture til Den Gamle By i Aarhus, Randers Regnskov, Himmelbjerget i Ry eller AQUA Akvarium & Dyrepark i Silkeborg. Få inspiration til attraktioner her.
Hammel Svømmehal ligger blot fire km væk. Der er nem adgang til Friluftsbad, Hammel Golf Klubs naturskønne golfbane og 15 km til det tropiske badeland i Søhøjlandet - samt mulighed for skønne vandreture i de smukke Frijsenborgskove, som har et rigt dyreliv.
Overnatning i ferielejlighed
Vores lyse ferielejligheder er indrettet med eget badeværelse, soveværelse og køkken i forbindelse med stue. Ferielejlighederne har egen, stor terrasse med havemøbler og grill.
Børn er velkomne til at bruge legepladsens sandkasse, legehus, trampolin, gynger og små traktorer. I kan dyste mod hinanden med flere forskellige slags spil på vores store græsplæne - eller nyde en aften ved bålpladsen i vores idylliske landbohave.